Den nuværende græske konstitution, der blev vedtaget i 1975 og forbedret i 1986, definerer landets politiske system som et parlamentarisk demokrati ledet af en præsident. Indenrigspolitiske situation:
Grækenland er en ung nation og et resultat af frihedskampen mod tyrkerne (1821-) og den efterfølgende etablering af Kongeriget Grækenland (1832) i dele af det traditionelt græske område. Først i 1912-13 kom riget til at omfatte det meste af Nord-Grækenland og Kreta. Lausanne-traktaten fra 1923 og Paris-traktaten fra 1947 betød, at landet fik sin nuværende geografiske udstrækning. Grækenland var et kongedømme frem til 1974, hvor det efter oberststyrets fald (1966-74) ved en folkeafstemning besluttedes, at landet skulle være en parlamentarisk republik.
Præsidenten, som ikke har nogen politiske beføjelser, vælges for en 5-årig periode og premierministeren normalt for 4 år. En ny præsident valgtes af parlamentet i marts 2005. Parlamentet er et eet-kammersystem med 300 pladser. Landet fik ny premierminister efter parlamentsvalget i marts 2004, hvor det konservative Nyt Demokrati vandt valget klart og Costas Karamanlis dannede regering. Valget ændrede det politiske billede i Grækenland, hvor socialistpartiet PASOK ellers havde siddet med regeringsmagten siden 1981, bortset fra perioden 1990-1993.
Den konservative regering har lagt vægten på økonomisk stabilitet i forhold til EU og kontinuitet i de internationale relationer i øvrigt. Den økonomiske omstilling, der for alvor blev igangsat under den forrige Simitis-regering for at tilpasse landet til den økonomisk-monetære union (ØMU’en), er blevet fortsat, om end den økonomiske genopretning og stabilisering af statsfinanserne har fået en endnu mere fremtrædende plads som følge af det store budgetunderskud samt bestræbelserne på at bekæmpe arbejdsløshed, korruption og bureaukrati i lyset af de seneste års udvikling.
Væksten har hørt til blandt de højeste i EU, hvor en række delvist EU-finansierede infrastrukturprojekter og anlægsarbejder samt forberedelserne til de Olympiske Lege, har bidraget væsentligt hertil. Væksten formodes at blive noget aftagende, og den store udfordring for regeringen, er at bringe de offentlige udgifter i ro og tiltrække investeringer og skabe de fornødne rammebetingelser for efterspørgsel fra den private sektor som drivkraften bag fortsat vækst.
Udenrigspolitiske situation:
Det centrale i Grækenlands udenrigspolitik er, udover det politiske og økonomiske samarbejde i EU, nærområdeindsatsen baseret på relationerne til Tyrkiet, en Cypern-løsning og samarbejdet med nabolandene på Balkan. Der er overvejende konsensus om de store linier i udenrigspolitikken mellem de toneangivende politiske partier. Støtten til EU er høj, hvilket bl.a. kom til udtryk ved det græske parlaments ratifikation af EU-forfatningstraktaten med et overvældende flertal. Det samme har gjort sig gældende med tidligere traktater. Der er ikke tradition for folkeafstemninger i landet. Grækenland har været medlem af EU siden 1981 og NATO-medlem fra 1952.
Største udenrigspolitiske udfordringer er stabile naboskabsrelationer med Tyrkiet, koncentreret om afgrænsningsproblemer i Ægæerhavet og den fortsatte tyrkiske besættelse af den nordlige del af Cypern. Grænseproblemer med Tyrkiet giver til stadighed brydninger og har tidligere bragt landene tæt på væbnet konflikt, men situationen er nu afløst af en bevidst græsk forsonlig holdning, erhvervsmæssigt samarbejde og hyppige diplomatiske kontakter. Indgåelsen af en række bilaterale aftaler bidrager til den langsomme normalisering af forholdet. Grækerne går ind for at indlede egentlige EU-optagelsesforhandlinger med Tyrkiet og optage landet som fuldgyldigt medlem af unionen, såfremt Tyrkiet kan opfylde de nødvendige betingelser herfor. Desuden står hele Balkans gradvise tilknytning til EU centralt i græsk politik, hvor Grækenland gerne ser sig selv som bannerfører herfor.
Fra 2005 har Grækenland for en to-årig periode sæde som ikke-permanent medlem af FN’s Sikkerhedsråd sammen med bl.a. Danmark. Særlige græske prioriteter har hidtil været Balkan, Mellemøsten og Cypern.
Kilde: Udenrigsministeriet Tilmeld dig vores nyhedsbrev og/eller boligservice.
|
