De græske sociale bidrag betales af arbejdsgivere, ansatte og selvstændigt erhvervsdrivende. Bidragene er efter dansk målestok umiddelbart meget høje. Bidragene beregnes af den ansattes løn og den selvstændiges overskud af erhvervsvirksomhed. Bidragende varierer afhængigt af typen af virksomhed, stilling og arbejde. Den sociale forsikringsinstitution (IKA) tilbyder ansatte forskellige ydelser i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom, invaliditet, alderdom og død. Både arbejdsgivere ansatte skal betale sociale bidrag til IKA.
Arbejdsgivere skal betale IKA-bidrag beregnet af den ansattes månedlige bruttoløn. Det månedlige loft i 2009 er EUR 5.543,55 per ansat. Der skal altså ikke betales bidrag af løn der overstiger dette beløb. For ansættelsesforhold påbegyndt 1. januar 1993 eller senere er loftet EUR 2.432.25.
Standardsatsen for IKA-bidraget som pålægges arbejdsgivere er 28,06 %.
For ansatte tilbageholdes det sociale bidrag af arbejdsgiveren. Det generelle bidrag for funktionærer er 16 % af lønnen og for ikke funktionærer der arbejder med tungt arbejde udgør det 19,45 % af lønnen.
Selvstændige skal også betale sociale bidrag til Selvstændiges Forsikrings Institution (OAEE).
Pensionsmodtagere skal ikke betale sociale bidrag af deres pension eller af passive indkomster, såsom renteindtægter, udbytter o.l.
Under visse betingelser kan man forblive i det danske sociale system i en periode på op til tre år og betale de lave danske sociale afgifter i stedet for de høje græske afgifter. Dette gælder både for lønmodtagere og selvstændige.
Inwema marts 2010 Tilmeld dig vores nyhedsbrev og/eller boligservice. 
|